tirsdag den 12. april 2011

Online shopping

Når nu man ikke har tid til at forlade kontor-stolen, er det jo godt, at man kan shoppe online :)
Jeg har lige købt en cardigan fra 3.1 Phillip Lim, der var sat 60% ned på Outnet.com. Jeg har den allerede i grå. Den købte jeg for næsten et år siden, og jeg har elsket den lige siden. De har den også i grå på Outnet.com, men min erfaring siger mig, at det er en dum ide at købe to af samme ting i samme farve, for det får jeg ikke brugt, men hvis det er i forskellige farver, er det helt i orden :)

 

lørdag den 9. april 2011

David Hockney - Me draw on iPad






I torsdags var jeg på Louisiana med min søster for at se deres nye udstilling med David Hockney - Me draw on iPad - den burde måske have heddet iDraw on iPad :)
De sidste par år har David Hockney tegnet på sin iPhone + iPad, og det er der kommet en hel del billeder ud af, som nu er udstillet. Personligt synes jeg, det er noget af det flotteste, jeg nogensinde har set på Louisiana. Jeg var især ret vild med blomster motiverne :) Det eneste minus var, at det burde have været en meget større udstilling. Der var ca. 20 iPhones og iPads + nogle store projektioner, hvor billederne skiftede indimellem, så man følte lidt, at man ikke fik set det hele. Jeg skal helt klart se den igen, og eftersigende vil David Hockney i løbet af udstillingsperioden sende nye iPad tegninger via email til udstillingen :)

torsdag den 7. april 2011

Miscellaneous shots from Paris

Jeg fløj med Easy Jet til Paris denne gang. Førhen har jeg altid fløjet med Air France eller SAS, og det bliver nok også dem, jeg holder mig til i fremtiden. Selvom det egentlig fungerede meget godt med Easy Jet, synes jeg ikke, det er i orden, at skulle betale ca. 200 kr. ekstra for at tjekke bagage ind, absolut kun et stk. håndbagage (Det var de især rigtig strege med i Paris, hvor man i den grad blev tjekket, der var heldigvis plads til tasken nede i den super lille kuffert), og ingen faste pladser!!? - Top underligt. Alt i alt synes jeg ikke, man sparer noget.
Et lille billede fra Ralph's gårdhave, absolut et besøg værd. (Ralph Lauren's restaurant)
Vi var en smule kulturelle, selvom vi aldrig nåede ind i selve Louvre, gik vi både forbi Notre Dame og Louvre :)
Vi var også et smut forbi Laduree.
Vi prøvede også Armani's restaurant, men den synes jeg ikke rigtig, der var noget ved, men det var en dejlig rosé vin :)

onsdag den 30. marts 2011

mandag den 28. marts 2011

Paris for the third time in three months? - Well, why not!


Jubiiii!!! I eftermiddag skal jeg til Paris igen. Okay, det var bestemt ikke meningen, men når ens veninde ringer en død kedelig søndag, og spørger om man ikke vil med til Paris - siger man ikke nej, vel?
Det er måske lidt i overkanten, men denne her tur bliver nu alligevel lidt anderledes, da det er meningen, at det skal være ren afslapning. Normalt når jeg er i Paris er det pga. arbejde eller udsalg - hyggeligt, men bestemt ikke afslappende.
Vi har ikke så mange planer, udover at vi begge to gerne vil på Louvre, hvor jeg kun har været en gang, da jeg var 11 år og jeg tror måske ikke lige, jeg var modtagelig overfor det på det tidspunkt - gik mere op i at finde udgangen. Jeg håber, jeg har lidt mere tålmodighed denne gang :)
Jeg regner ikke med, at det bliver til så meget shopping denne gang. Det håber jeg i hvert fald ikke for min økonomiske situation, for denne rejse var ikke medregnet i mit budget, men det er derimod en rejse til London i maj + en tur til Paris igen til udsalget i juni - ups!
Jeg har dog stærkt overvejet at købe en af Furla's Candy bags, men jeg er ikke sikker på farven....orange eller kobolt blå?

                
                            

fredag den 25. marts 2011

Gone fishing

Jalouse March 2011 via Fashion gone rogue

Nu er det ikke lige, fordi det bliver til så meget fiskeri for mig, men hvis det nogensinde skulle blive aktuelt, så skal man da helt sikkert se sådan ud - eller? ;)

Jeg er forresten ret vild med blusen på det første billede. Det har jeg været lige siden, jeg så den på Gucci's spring 2011 runway første gang.

torsdag den 24. marts 2011

My Dogs




Her er lige et par billeder af mine hunde. De ligner egentlig ikke hinanden specielt meget, man skulle ikke tro, at de rent faktisk er søskende - kvantumsrabat :)
Og her er lige et par baby (hvalpe) billeder.