mandag den 24. januar 2011

Saint-Germain-des-pres part 2

Saint-Germain-des-pres er mit ynglings område i Paris, fordi det mere eller mindre har det hele. Rent butiksmæssig er der lidt i alle pris klasser, her ligger de dyre butikker side om side med de mere overkommelige.


På Boulevard St. Germain kan man bl.a. finde:
Joseph - 147, boulevard St. Germain
Der finder man selvfølgelig deres eget mærke, hvor jeg især er kæmpe stor fan af deres cashmere bluser, men der er også andre spændende mærker, som skifter indimellem og de har ikke de samme mærker i nogen af butikkerne på nær deres eget. I øjeblikket har de bl.a. Stella McCartney og Lanvin. Det er egentlig et fedt koncept for på den måde får man lyst til at besøge alle Joseph butikkerne.
Emporio Armani - 149, boulevard St. Germain
Her kan man købe Emporio Armani til både herre og damer. Dame afdelingen ligger på -2 etage, så lad være med at gøre denne butik til sidste stop på turen, for så orker man ikke at skulle gå op og ned af alle trapperne. Efter min mening er den bestemt et stop værd, ved første øjekast kan det godt virke lidt kedeligt, men ind i blandt kan man godt finde noget helt fantastisk. De har også en cafe i butikken, og da jeg var der, var de ved at udbygge den til fortovscafe, så den skal helt sikkert prøves.
Burberry - 161-163, boulevard St. Germain
Denne Burberry butik er relativ nyåbnet. Da jeg var i Paris sidst for ca. et år siden lå den på en anden gade. Jeg var ikke inde i den denne gang, da de ikke plejer at have deres Burberry-Prorsum linie, som er den, jeg synes er mest spændende.
Ralph Lauren - 173, boulevard St. Germain
Denne butik er også relativ ny, og helt klart en ultra lækker en af slagsen. Jeg glæder mig til at prøve deres nye restaurant - Ralph's. Et hurtigt kig på menu-kortet viste at det er meget amerikansk inspireret mad - selvfølgelig. Man skal dog huske at bestille bord, hvilket jeg allerede har gjort :)
Sonia Rykiel - 175, boulevard St. Germain
Man kan ikke tage til Paris uden at skulle besøge Sonia Rykiel's flagship store. Punktum.

                           

På rue de Grenelle kan man bl.a. finde:
Sonia by Sonia Rykiel
Dette er den eneste Sonia by Sonia Rykiel butik i Paris, så vidt jeg ved, men man kan finde afdelinger med det i stormagasinerne.
Prada
Dette er en lidt lille butik i forhold til de andre Prada butikker i Paris, så de har ikke det bedste udvalg. I øjeblikket ville jeg nok anbefale Prada butikken på avenue Montaigne. Der findes også en på rue du Faubourg Saint Honoré, men den har været under ombygning de sidste to år, så jeg regner stærkt med, at det bliver den flotteste Prada butik - ever.
Yves Saint Laurent
Igen er det en lidt lille butik med et mindre udvalg - men den er der.
Christian Louboutin
Der er flere Christian Louboutin butikker i Paris, men jeg kan egentlig ret godt lide denne. Der plejer ikke at være så mange mennesker, som der kan være i nogle af de andre.
Iris
Dette er min favorit sko butik i Paris. De har flere forskellige mærker bl.a. Cholé og Marc Jacobs. Dem, der står bag konceptet, ejer fabrikker, der producere sko for bl.a. Cholé og Marc Jacobs, og det er disse sko, som også sælges i deres butikker, ofte lidt billigere end andre steder. Der findes også Iris butikker i andre lande bl.a. i London og New York.
Moschino
Dette er den eneste Moschino butik i Paris, ellers kan man finde det i Printemps.

Man må bestemt ikke snyde sig selv for en tur med af rue de Grenelle. Der findes mange flere spændende butikker end beskrevet ovenover. Der er bl.a. rigtig mange forskellige sko butikker på denne gade.

                           

På rue des Saints-Pères kan man bl.a. finde:
Babara Bui
Y3
Paul & Joe
Iro
Sandro
Sportsmax
Diane von Furstenberg 
MAC

Jeg har skåret lidt ned på informationen - I må endelig spørge, hvis I har nogle spørgsmål.
Der findes selvfølgelig meget mere - fortsættelse følger :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar