lørdag den 22. januar 2011

Saint-Germain-des-pres part 1

Da jeg tidligere skrev, at jeg altid bor i det 6. arrondissement, når jeg er i Paris, er det nærmere bestemt i Saint-Germain-des-pres området. Det er opkaldt efter Saint-Germain-des-pres kirken, som ligger i midten, og som i øvrigt er den ældste kirke i Paris. Lige overfor kirken ligger den berømte cafe Les Deux Margot.


Og på det næste hjørne ligger den lige så berømte Cafe de Flore


Ved kirken finder man også en Dior + Louis Vuitton butik, men jeg synes næsten, man burde unde sig selv at se deres store butikker på henholdsvis avenue Montaigne og avenue des Champs-Élysées i stedet.
Til gengæld synes jeg, man burde besøge Ladurée i 21, rue Bonaparte, som er super hyggelig. Den oprindelige Ladurée ligger i 16, rue Royale, på den anden side af Seinen, men efter min mening er den langt mere crowded og lidt nedslidt, men der er flere valgmuligheder, hvis det er Ladurée, man vil besøge. På deres hjemmeside kan man se billeder af alle deres butikker i Paris. Man kunne også vælge den lidt alternative oplevelse på Ladurée Le Bar på 75 avenue Champs-Élysées, hvor man kan få cocktails med macarons. Det har jeg ikke prøvet endnu, men det lyder spændende :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar